Hjem / Om Ventherm / Bæredygtighed
Bæredygtighed og miljømål
Ventherm’s tilgang til bæredygtighed
Ventherm A/S har valgt en aktiv tilgang til bæredygtighed og herunder FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling. Vi har indset, at med den branche vi opererer i, har vi en langt større mulighed for at påvirke miljøet og den bæredygtige udvikling end virksomhedens størrelse og vores direkte aftryk normalt forpligter til.
Vi udvikler, producerer og sælger overfladebehandlingsanlæg til hovedsagelig tung industri i hele verden. Desværre ligger det i traditionel overfladebehandlings natur, at processerne kræver en stor mængde energi, de efterlader et aftryk på miljøet og det er et meget hårdt arbejdsmiljø. Ved at fokusere kraftigt på udvikling og salg af nye og innovative løsninger til overfladebehandlingsindustrien kan Ventherm derimod hjælpe ikke alene os selv, men hele industrien, i relation til jagten på forbedringer og bæredygtighed. På dette område går vi forrest i branchen.
Naturligvis tager vi selv samme medicin, som vi forsøger at sælge til vores kunder. Det betyder, at vi også internt i virksomheden fokuserer på at finde, købe, udvikle og implementere produkter og nye arbejdsmetoder, der medvirker til det ultimative mål om bæredygtighed. Ingen kan redde verden alene. Derfor har Ventherm A/S valgt at give økonomisk støtte til en række organisationer, der arbejder med andre af FN’s 17 verdensmål end dem, som vi direkte kan påvirke. Disse organisationer omfatter bl.a. WHO.